Ordensregler.
For at alle kan have det godt på vores skole og have de bedste muligheder for at lære noget, er det vigtigt, at vi alle husker og retter os efter disse tre enkle regler:
VIS HENSYN
GØR DIT BEDSTE
VÆR EN GOD KAMMERAT
Vis hensyn betyder:
- at du opfører dig betænksomt, både i timer og i frikvarterer
- at du optræder hensynsfuldt i alle sammenhænge
- at du passer på skolens ejendele og inventar
- at du og dine kammerater hjælpes ad med at holde god orden i klassen
- at du overholder mødetidspunkter - går til klassen når det ringer, og er klar så undervisningen kan starte til tiden
Gør dit bedste betyder:
- at du deltager aktivt i timerne og er velforberedt
- at du ikke ødelægger undervisningen for dine kammerater
- at du anvender din og andres tid konstruktivt
- at du overholder dead-lines
Vær en god kammerat betyder:
- at du lader være med at mobbe og at du griber ind, når du oplever mobning
- du husker at hjælpe dem, der ikke klarer sig så godt
- at du tager hensyn til andre når du cykler til og fra skole og når du cykler på skolens område
Husk i det hele taget, at skolearbejdet skal gøres for DIN EGEN SKYLD.