Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

6. Princip om arbejdets fordeling blandt det undervisende personale.

Formål 

At sikre at undervisningsopgaver og øvrige arbejdsopgaver på skolen fordeles bedst muligt blandt lærere og pædagogisk personale. 

Mål 

  • At fordele kompetencer, ressourcer og erfaring bedst muligt. 

  • At skabe de bedste rammer for samarbejde. 

  • At opnå de mest optimale vilkår for læring og trivsel blandt eleverne i hver enkelt klasse. 

  • At opnå trivsel, arbejdsglæde og tilpas udfordring i arbejdet blandt personale. 

  • At arbejdsfordelingen foregår åbent, synligt og med inddragelse af personalet. 

 

Skolens ansvar 

  • Skolelederen har ansvaret for arbejdets fordeling mellem alle skolens ansatte. 

  • Arbejdet med arbejdsfordelingen gøres åbent og synligt gennem løbende dialog. 

  • Den foreløbige arbejdsfordeling forelægges MED-udvalget til udtalelse inden skemalægningen påbegyndes. 

  • Det bærende princip for arbejdsfordelingen er, at hensynet til helheden tæller mere end hensynet til den enkelte, samt at det sker i åbenhed og inddragelse i en løbende dialog. 

  • Udgangspunktet er at skabe det bedst mulige samarbejde omkring den enkelte klasse og hold, med henblik på at skabe helhed og optimale muligheder for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. 

 

På Hunderupskolen er der etableret årgangsteams på alle årgange. Hvert årgangsteam samarbejder om at sikre eleverne optimalt udbytte af undervisningen og fremme et godt læringsmiljø for alle. 

  • Teamet samarbejder om planlægningen af årets arbejde og evaluerer løbende både det faglige og sociale arbejde. Pædagogerne på 0.-3. årgang tilknyttes årgangsteamene. 

Det tilstræbes at lærersammensætningen i teamet tilgodeser: 

  • Fagligheden således at fagrækken dækkes, i videst muligt omfang af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag. 

  • At både mandlige og kvindelige lærere er repræsenteret. 

  • At der lægges vægt på kontinuiteten i påbegyndte undervisningsforløb. 

  • Ved nye fag ønsker alle på lige vilkår i åbenhed.